Pædagogisk læreplan

Her kan du læse den styrkede pædagogiske læreplan for os i Birkelunden 2020

Hvem er vi?

Birkelunden vuggestue og børnehave er beliggende på Baldersvej 18, i den østlige del af Slagelse by.

Demografien for området omkring Birkelunden byder på en blanding af socialt boligbyggeri, rækkehus- og villakvarterer. Børnesammensætningen i Birkelunden giver ligeledes et varieret billede af befolkningssammensætningen i området, hvorfor vi pt. har cirka 60 % etnisk danske børn og 40 % børn med anden etnisk herkomst.

Birkelunden er placeret i et ældre langhus, med børnestuer placeret ud mod legepladsen, et hyggeligt fællesrum i husets længde og kontorer, køkken mm. på den anden side af fællesrummet. I kælderen er der endvidere en stor sal der bruges til bevægelse, motorik, afspænding og leg.

Birkelunden fungerer som et aldersopdelt hus, hvor hvert barn er tilknyttet sin egen faste stue med faste voksne tilknyttet. Der er en vuggestuegruppe normeret til 13 og tre børnehave grupper normeret til 20 børn.  Stuernes navne er gul-, grøn-, rød gruppe og Regnbuen. Regnbuen med de ældste børn kaldes også førskolegruppen.

Birkelundens pædagogiske profil bygger på Slagelse kommunes målsætninger vedtaget for daginstitutionsområdet. De overordnede mål for Birkelunden er derfor, at barnet møder tryghed, omsorg og nærvær og altid med udgangspunkt i det enkelte barn og dets kompetencer.

Birkelunden bygger også på Slagelse kommunes vedtagne værdier – modig, tydelig, kompetent, med glæde. Endvidere har man på pædagogiske dage arbejdet med egne værdier og fundet frem til værdierne

  • Rummelighed
  • Kommunikation og samarbejde
  • De tre T’er – tryghed, troværdighed og trivsel
  • Livslang læring og faglighed.

Det er Birkelundens mål at disse værdier efterfølges og skinner igennem i det daglige pædagogiske arbejde mellem børn-voksne, forældre-medarbejdere, samt i tværfagligt samarbejde.  

I Birkelunden vægter vi en høj grad af forældresamarbejde og inddrager dem i alle relevante dele af deres barns dagligdag hos os.

Birkelunden benytter materialet ”Fri for mobberi” fra Maryfonden, som har til formål at styrke børns fællesskaber og forebygge mobning. Gennem brugen af Fri for mobberi’s Bamseven lærer vi børnene at begå sig i fællesskaber og omgivende samfund.

Birkelunden benytter Hjernen & hjertets materiale til 2 x årligt at arbejde mere fokuseret med børnenes trivsel igennem en TOPI-vurdering. I den forbindelse ser vi blandt andet på børnenes trivsel gennem deres deltagelse i diverse relationer og fællesskaber.

Birkelunden benytter blandt andet materialet fra Læseleg til en styrkelse af arbejdet med børns sprogtilegnelse og sprogudvikling.

I Birkelunden italesætter vi vores bevidsthed om at arbejde indenfor de tre læringsrum, hvor vi går foran, ved siden af og bag ved børnene når de skal navigere i vores dagligdag. Vi er bevidste om hvornår vi skal hjælpe et barn meget, kan nøjes med at hjælpe lidt, eller kan se at barnet mestrer en færdighed og har en ny kompetence på plads. Dette kan også overføres til at hjælpe et barn ind i en ny relation eller fællesskab.

Denne læreplan er vores dynamiske arbejdsredskab i forhold til at præsentere vores profil ud ad til. Vores tanke er at kunne dykke ind i dens indhold og bruge den som rettesnor til at vurdere om vi er tro mod vores værdier og det vi siger vi gør. Den er også tænke som vores inspiration til at genopfinde os selv og tilpasse os til de foranderlige børnegrupper vi har

Læringsblomsten

Børne- og Undervisningsministeriet  har udarbejdet læringsblomsten - en visuel måde at vise de forskellige elementer i læreplanen, formet som en blomst. 

Den pædagogiske læreplan er udarbejdet med udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag (tydeliggjort i de blå blade i blomsten) samt de seks læreplanstemaer (de røde blade i blomsten) og de tilhørende pæda­gogiske mål for sammen­hængen mellem det pæda­gogiske læringsmiljø og børns læring.

Rammen for at udarbejde den pædagogiske læreplan er dagtilbudsloven og dens overordnede formålsbestemmelse samt den tilhørende bekendt­gørelse. 

Loven og bekendtgørelsen er udfoldet i følgende publikation:

Publikationen samler og formid­ler alle relevante krav til arbejdet med den pædago­giske læreplan og er dermed en forudsætning for at udarbejde den pædagogiske læreplan. Der vil derfor løbende blive henvist til publikatio­nen i vores beskrivelser.
Pædagogisk grundlag
  • Børnesyn

    I Birkelunden mødes børnene i øjenhøjde af tydelige og autentiske voksne.

    Børn i Birkelunden skal opleve en meningsfuld genkendelighed hverdag og sammenhæng, samt opleve nærvær, tryghed og omsorg. Det anser vi som udgangspunkter for at kunne udvikle sig.

    Vi anerkender ligeledes at alle børn har nogle ressourcer, er forskellige og har en selvstændig værdi. I vores møde med dem har vi desuden fokus på deres modenhed, evner og kompetencer.

    I Birkelundens børnesyn ser vi børn som skabende, forskende og nysgerrige individer med iboende egenskaber vi aktivt søger at udvikle og bringe hen imod zonen for nærmeste udvikling, ved at udfordre dem tilpas.

    Børn er vigtige aktører i deres eget liv og de skal involveres og have indflydelse på deres egen hverdag, samt understøttes i at kunne mestre livet.

    I Birkelunden respekterer vi derfor, når barnet udtrykker holdninger, og arbejder med at de på baggrund af disse skal kunne opleve medbestemmelse og demokrati i hverdagen.

    I Birkelunden ved vi at børn blandt andet udvikler sig i samspil med andre i inkluderende fællesskaber, derfor arbejder vi målrettet på at alle børn skal kunne føle sig som en del af et fællesskab.

    Vi skaber dagligt differentierede fællesskaber med plads til forskellighed og mangfoldighed, som bidrager til at børnene får mulighed for få alsidige og forskellige oplevelser og knytte forskellige relationer og venskaber.

  • Dannelse og børneperspektiv

    Dannelse er et komplekst samspil i konstant forandring. Dannelse former os på baggrund af erfaringer vi tilegner os livet igennem. Dannelse i Birkelunden sker i samarbejde med forældrenes dannelse hjemmefra. Birkelunden bidrager til børnenes dannelse ud fra vores pædagogiske overvejelser om, hvad vi mener er vigtigt at indeholde som et menneske, der skal kunne begå sig i det omgivende samfund.

    Megen dannelse foregår gennem vores aktiviteter og den daglige rutinepædagogik. Rutinepædagogikken bygger på Birkelundens værdier og den kultur vi præsenterer børnene for. I Birkelunden søger vi at gøre børnene bevidste om dette ved blandt andet at præsentere dem for det omgivende samfund og hjælpe dem til at opnå færdigheder til at kunne begå sig i dette.

    Eksempler på dannelse

    I Birkelunden bidrager vi til børnenes dannelse gennem vores rutinepædagogik. Vi taler om bordskik imens vi spiser og vi venter på at alle er færdige med maden.

    Vi hjælper eksempelvis hinanden med at blive klar til at gå ud, ved at børnene hjælper hinanden med at få sko på, imens vi samler en lynlås de hiver op for hinanden.

    Vi kører fælles oprydningsrunder på stuerne, så alle bidrager til en fælles opgave, der skal gøre stuen til et rart sted at være, eller så vi kan komme videre til næste aktivitet.

    Derudover taler vi meget med børnene om måden vi taler til hinanden på og behandler hinanden på. Vi arbejder med at lære dem at aflæse hinandens humør og reaktioner på det siger og gør ved hinanden.

    I Birkelunden arbejder vi med forskellige metoder til at bringe børnenes perspektiv og stemme ind i vores dagligdag. Vi gør det blandt andet ved at brugen dialog aktivt når vi taler med børnene om forskellige ting. Det kan være at finde ud af hvor børnene synes det er sjovt/kedeligt at lege, høre dem hvilket legetøj de ønsker sig, om de ønsker at opholde sig ude/inde/kælderen eller finde ud af steder de ønsker at besøge på turdage etc. Efterfølgende kigger vi på om det er en mulighed at opfylde deres ønsker, eller måske ændrer vi vores planer for dagen efter spontant opstået idé eller interesse hos børnene. Det gør vi gerne, når vi kan se det giver mening i forhold til børnenes udvikling og vores dagligdag i det hele taget.

  • Leg

    Leg er et livsrum for det enkelte barn.

    I Birkelunden vægter vi ”den frie leg”, hvor børnene på egen hånd kan prøve at danne forskellige relationer og venskaber og der igennem udvikle sig sammen. I Birkelunden igangsætter vi derfor foranderlige legemiljøer, således at de kan understøtte børnenes mulighed for dette. Vi understøtter nye legerelationer ved at guide børnene, så de har mulighed for at være nysgerrige på hinanden og interesserede i at deltage i nærværet og samspillet med andre børn.

    Igennem TOPI-vurderinger får vi skærpet opmærksomhed på de børn som måske står uden for legerelationer og sørger for at blive limen mellem børnene, legen og fællesskabet. Gennem blandt andet TOPI sikrer vi derfor at det enkelte barn har en værdi i legerelationen.

    I vokseninitierede lege og aktiviteter kigger vi på gruppedannelse i forhold til børnenes behov og eventuelle udfordringer. Derfor kan vi eksempelvis i en periode have en gruppe der arbejder specifikt med grov eller finmotorik, imens andre måske har forløb der er mere målrette mod sproglig udvikling.  

    Alderen spiller også en rolle i forhold til legen, hvor vi ser at der nogle lege, eksempelvis regellege, der kan have brug for voksenunderstøttelse, for at få legen til at glide. For at vi så senere hen kan se legen forankret hos børnene, hvor de ikke længere har brug for en voksen.

    Eksempler på leg

    I Birkelunden taler vi med børnene om hvilke relationer og lege de er interesserede i at være en del af. Vi ser børn lege den sammen leg, eller genoptage den periodevis, ofte med de samme børn. Vi ser kortere og længere lege, som gerne flyder mellem hinanden i rum og tid. Ligeledes bruger børnene de forskellige legeområder forskelligt alt efter alder og udvikling. Nogle bruger måske en dukkekrog med bord og stole til at lege far, mor og børn i køkkenet derhjemme, mens andre måske vil lege de er på cafe med vennerne.

  • Læring

    Birkelundens læreplan skal bidrage til at sikre pædagogisk kvalitet og udvikle det pædagogiske personales faglighed samt den pædagogiske praksis. Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i det enkelte barns alder og livsbetingelser.

    Det er vores mål at tilrette en pædagogisk dagligdag, hvor læring sker gennem spontane, udfordringer i leg såvel som i mere planlagte sammenhænge, hvor der skabes rum for fordybelse, fornyelse og erfaring.

    Læring er en fortløbende, kontinuerlig proces, som fortsætter så længe man lever, dog med særlig vægt på den tidlige del af tilværelsen. Det lille barns vigtigste aktivitet er leg. Som læreproces har den betydning langt op i skolealderen, fordi færdigheder og sociale relationer realiseres og afprøves i legen. Efterhånden suppleres den med en række andre aktiviteter, der ligeledes har indvirkning på barnets måde at være på og at tænke på. Det kan blandt andet være samvær med familie og venner, skabende aktiviteter, nederlag og sejre samt oplevelser af sorg og glæder.

    Læring foregår i alle kontekster, mennesker imellem og endda også i situationer uden en modpart.

    Birkelundens pædagogiske læreplan skal være et pædagogisk værktøj for personalet, forstået på den måde, at den skal bruges i den daglige pædagogiske praksis, ved planlægning af aktiviteter, refleksioner og evalueringer.

    Det skal understreges, at målene er pejlemærker i forhold til indholdet i de pædagogiske processer på de enkelte grupper.

    For at understøtte denne læring hos barnet organiseres det pædagogiske arbejde udfra ”De tre læringsrum”. Vi forholder os til modellen, som en kontinuerlig cirkulær proces, med en vekselvirkning imellem de tre læringsrum.

    1. Læringsrum: Her er det personalet der bestemmer indhold og form for læringen. Den voksne har til hensigt at lære børnene noget bestemt, det kan f.eks. være regler for en bestemt leg, bordskik. Den voksne går med andre ord, ”foran barnet”.

    2. Læringsrum: Her det børnenes handlinger og ideer, der former læringsprocessen. Børnene har stor medbestemmelse i den pædagogiske proces, det kan f.eks. være i forhold til maling, bagning, hulebygning, projektemnet eller lignende. Her støtter den voksne og udvikler sammen med børnene. I dette læringsrum går den voksne ”ved siden af barnet”.

    3. Læringsrum: Her har børnene endnu større indflydelse på indhold og metoder der skal forme emnet. Her går den voksne ”bagved barnet”. Og ved og gå bagved barnet bliver det også synligt, hvilket spor barnet indtager og derved kan emnet justeres i forhold hertil.
  • Børnefællesskaber

    I Birkelunden planlægger vi aktiviteter og lege, som tilgodeser at børnene kan deltage i de enkelte fællesskaber på deres præmisser.

    Vi mener at børnefælleskaber, båret af respekt og ligeværdighed er med til at udvikler børnenes sociale kompetencer og empatiske evner, samt at mangfoldigheden i disse fællesskaber er en styrke.

    Vi arbejder med mange differentierede fællesskaber i løbet af en dag, i både større og mindre grupperinger. Det gør vi for at tilgodese børnenes mangeartede og forskellige behov. Nogle børn kan have brug for en fokuseret sprogindsats i en periode, andre har brug for at få styrket deres motorik, imens en helt tredje gruppe har brug for at kunne være i en mindre gruppe, hvor der kan arbejdes med at være trygge og modige vuggestue og børnehavebørn.

    Vi inddrager børnenes forældre i ansvaret for at få vores fællesskaber til at lykkes, ved blandt andet at opfordre dem til at forholde sig til Fri for Mobberi’s råd til at støtte op om børnefællesskabet.

    Eksempler på børnefællesskaber

    Af børnefællesskaber i Birkelunden kan blandt andet nævnes:

    • Forskellige legegrupperinger børnene imellem
    • Fællesskabet mellem de børn der sover sammen
    • De børn som modtager fokuseret §11 sprogunderstøttende undervisning
    • De mangeartede, i både mål og gruppestørrelses henseende grupper vi tilrettelægger, der skal understøtte det enkelte barns trivsel og udvikling.


    Vi ser blandt andet at vi lykkes med vores børnefællesskaber, på den fornemmelse af det vi kalder grund-ro, der opstår i institutionen. Af ude fra kommende mærkes det som en behagelighed ved at træde ind i huset. Vi lytter i den forbindelse blandt andet meget til støjniveauet i huset, om det er bulder og brag og råben højere end ”naboen” for at komme til orde, eller det er en glædesudbrud fra børn der leger sammen i mindre grupperinger. Den glade støj er et godt tegn på at fællesskaberne fungerer.

  • Pædagogisk læringsmiljø

    I Birkelunden arbejder vi med rammerne for det pædagogiske læringsmiljø igennem alt vi gør hele dagen.

    Vores hverdag i Birkelunden er præget af en del daglig rutinepædagogik, hvor det vi gør er gennemskueligt og med en høj grad af genkendelighed for børnene. På den måde søger vi at give børnene mulighed for at kunne deltage i dagligdagen på lige vilkår.

    Vores læringsmiljøer i Birkelunden er foranderlige og til dels indrettet ud fra, hvad børnene har vist os de har af ønsker og har behov, for at kunne trives og udvikle sig. En gruppes stue vil givet ændre sig et par gange i løbet af året, i forhold til eksempelvis børnetal, børnenes alder og interesser, samt aktiviteter der passer til årstiden.

    I Birkelunden vægter vi desuden et læringsmiljø hvor der er æstetisk rart at være, med lyse rum, godt lys, plads til bevægelse med mere.

    I vores læringsmiljøer vægter vi muligheden for en høj grad af selvhjulpenhed, med mulighed for hjælp fra tilgængelige voksne. Det betyder blandt andet at vores legetøj oftest er placeret i børnehøjde, så det er nemt at finde frem, men også rydde op igen.

  • Samarbejde med forældre om børns læring

    I Birkelunden ser vi forældresamarbejde som et samarbejde, hvor de selvfølgelig er barnets vigtigste omsorgsperson og vi er omsorgsgivere.

    Vi vægter et bred og solidt forældresamarbejde baseret på tryghed og loyalitet, blandt andet gennem den daglige korte dialog om deres barn, det vi i daglig tale kalder uformelle samtaler.

    I tillæg til den daglige snak, afholder vi aftalte samtaler (formelle samtaler) efter behov, hvor vi kigger mere overordnet og fokuseret på det enkelte barns udvikling og trivsel i Birkelunden.

    I Birkelunden inddrager vi forældrene i børnenes dagligdag, udvikling og trivsel gennem eksempelvis vores nyhedsbreve. Her skriver vi nyheder, fødselsdage, hvad vi arbejder med det næste stykke tid af aktiviteter og pædagogiske fokusområder. Det kan være ting som, vuggestuen der arbejder med selvstændighed og hvem er jeg, hvordan vi arbejder med de 3 åriges selvhjulpenhed, eller førskolegruppen der arbejder med Slagelse Kommunes brobygningskanon, som de også kommer til at arbejde med det første år de går i skole.

    I forbindelse med vores forældresamarbejde kan vi støde på udfordringer for det enkelte barn, som vi ikke umiddelbart selv kan løse. Til at hjælpe med dette har vi tværfaglige samarbejdspartnere vi kan søge om at gøre brug af på forskellig vis. Der kan eksempelvis være tale- hørekonsulent, ergoterapeut eller psykolog. Når vi oplever sproglige barrierer i forhold til forældresamarbejdet gør vi gerne brug af tolk på forældrenes modersmål til forældresamtalerne.

    I nogle tilfælde oplever vi at have nogle udfordringer med eksempel dårlig trivsel i en gruppe, som vi kan have vanskeligt ved selv at bedre, da kan vi vælge at søge sparring hos kommunens PUI-vejledere (Pædagogiske Inklusions Vejledere), som kan give deres bud på, at fremme opgaver og løsningsforslag til bedring af trivselsvanskelighederne.

  • Børn i udsatte positioner

    Som udgangspunkt ser vi alle børn som små kompetente mennesker med en hvis portion indbyggede ressourcer. Vores opgave er at finde frem til disse og styrke dem til fremme af barnets udvikling og trivsel.

    Vores definition af børn i udsatte positioner er, at det kan handle om tilstande af kortere eller længere varighed. Det kan omhandle alt fra børn der får mindre søskende, børn der har forældre i skilsmisse, sproglige udfordringer, fysiske handicap etc. Et område hvor vi også prøver at have fokus, er på de stille børn. Dem som sjældent eller aldrig siger noget og måske generelt ikke gør meget væsen af sig i det daglige. De børn har vi fokus på, for at sikre deres trivsel og eksistens i resten af børnegruppen.

    Vi arbejder konkret med børn i udsatte positioner gennem et udvidet forældrearbejde, hvor vi blandt andet gør brug af status- og handleplansmøder og også gerne bruger ekstra tid til den daglige snak om barnets dag.

    I Birkelunden gør vi brug af relevante tværfaglige samarbejdspartnere som har viden inden for specifikke områder. Det kan være tale- høre konsulenter, motorikkonsulenter, psykologer, §11 sprogpædagoger.

    Vi er opmærksomme på at inddrage vores udsatte børn i tilpassede aktiviteter og lege der kan højne dem eller bidrage til deres udvikling. Som ved alle vores børn gør vi det med udgangspunkt i barnets niveau, modenhed og udviklingszone.

    Ved børn der er udsatte pga. manglende relationer vil vi vurdere hvilke relationer til andre børn, det kan være godt at arbejde på at styrke.

  • Sammenhæng til børnehaveklassen

    I Birkelunden arbejder vi målrettet med førskolearbejdet det sidste år i børnehaven. Børnene har deres egen gruppe, hvor vi året igennem søger at styrke især deres personlige og sociale kompetencer, så de bliver rustede til at skulle starte i skole og indgå i nye og større sammenhænge der.

    Vores læringsmiljøer er bundet op på arbejdet med selvhjulpenhed, fællesskab, respekt for andre og venskaber. Det sker blandt andet gennem inddragelse af materiale fra Fri for Mobberi, som netop har fokus på områder som at være gode venner og behandle andre med respekt.

    I Birkelunden er et andet af vores arbejdsredskaber arbejdet med den brobygningskanon som er en del af Slagelse kommunes læringsgrundlag. Kanonen har fokus på tre obligatoriske grundlag med fokus på sprog, it og bevægelse. Gennem det sidste år i børnehaven arbejder børnene via kanonen med de tre temaer Krible Krable, min fantastiske krop samt Villads fra Valby. Disse tre temaer møder børnene igen, når de begynder i skole og går i 0.klasse.

    I førskolegruppen har bevægelse og ture ud af huset ofte relation til det aktuelle emne gruppen arbejder med fra brobygningskanonen. Det kan være ture til nabomosen når der arbejdes med Krible Krable eller på biblioteket og låne bøger når der arbejdes med Villads fra Valby.

    Selve brobygningsarbejdet mellem vores dagtilbud og skole foregår primært med Søndermarksskolen, som også er vores nærmeste nabo. Gennem løbende samarbejde og møder gennem året med skole og SFO sikrer vi at børnene har udgangspunkt for den bedst tænkelige overgang til dertil.  

    Selve stuens indretning bærer også præg af at børnene bliver ældre. Legen udvides med flere effekter og kreative aktiviteter. Vores erfaring er, at børnene i førskolegruppen når en alder hvor de bliver mere optaget af detaljer i de ting de omgiver sig med. Det er ikke altid længere nok at kunne bygge det højeste tårn, nogen gange er den halve leg at sidde og nørde med at finde den rigtige legoklods til sit skib. Ved børnenes kreative aktiviteter ser vi også en øget detaljegrad og et større behov for at udtrykke sig på eksempelvis papir gennem tegning. Derfor er stuen indrettet så det altid er nemt at komme til papir og farver/tusser.

  • Inddragelse af lokalsamfundet

    I Birkelunden indtager vi lokalsamfundet på flere måder, blandt andet:

    • Gennem brobygning med skolen
    • Når vi er tilskuere til forskellige teaterforestillinger i byen
    • Når vi tager på ture til biblioteket
    • Når vi tager til FGU’s Kløverhave i Korsør og ser på dyr, leger og ofte får brød på bål.
    • Når vi gør brug af Slagelse Natur skole  - vuggestuen og børnehave
    • Når førskolegruppen går luciaoptog på Plejehjemmet Blomstergården
    • Når førskolegruppen er en del af de idrætspartnerskabs aftaler vi har inden for idrætsområdet

    Både vuggestue og børnehave kommer ud af huset og oplever lokalsamfundet på forskellig vis.

  • Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

    I Birkelunden vægter vi det højt, at være et hus som er rart at komme i og være i. Vi har vægge, gulve og møbler i neutrale farver, som ikke skal forstyrrer børnenes sanseindtryk væsentligt.

    Vi har fokus på belysning i alle rum og søger at gøre brug af lys der er rart at være i.

    Vi er på baggrund af erfaringer fra Covid-19 nedlukningen i marts 2020 blevet bevidste om rod og overflødigt legetøj. En større oprydning har været sat i værk og vi har nu større fokus end tidligere på hvilket legetøj den enkelte børnegruppe efterspørger. Fremfor at alle stuer har lidt af det hele over det hele, har de nu måske færre forskellige ting at vælge imellem men til gengæld en oplevelse af større legeværdi i de enkelte ting der er.

    Vi er i gang med en udskiftning af møbler til flere møbler med hjul, der kan gøre det let at ændre vores lokalers indretning efter årstid og børnetal, samt aktivitet på stuen.

    I vores bevægelsessal i kælderen benytter vi muligheden at bruge rummet som pædagogisk læringsmiljø ved at bruge den så mangeartet som muligt. Salen bliver brugt til alt fra bevægelse, sanglege, leg, til afslapning i mørke med stille musik.

    Vores pædagogiske læringsmiljø på legepladsen får lige nu et tiltrængt løft, hvor Solgården renoveres og gøres til et muligt uderum til aktivitet med forventelig stor grad af voksenstyring i forhold til det også har et element af et læringsrum. Næste uderenovering kommer til at give to små overdækkede uderum foran Grøn og Rød stue. De uderum er tiltænkt til en kombination af rum til fri leg og rum til aktiviteter hvor man eventuelt ønsker at dele sin gruppe, eller måske bare have mulighed for at være ude selv i silende regn.

    Meget legetøj i Birkelunden står så børnene selv kan nå det. Legetøjet er ofte valgt ud fra børnenes interesser og det som optager dem lige nu. Vi prøver at opdage hvad der interesserer dem og skifter gerne med andet legetøj fra lager. Hvis børnene er optaget af at bygge, vil vi ofte have magneter, LEGO eller togbane fremme. Hvis det er dukkeleg/rolleleg som optager dem, så prøver vi at integrerer et dukkelegemiljø til dem.

De seks læreplanstemaer
  • 1 - Alsidig personlig udvikling

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering,

    Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling?

    Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

    • Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Alsidig personlig udvikling
    • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
    • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

    Vores pædagogiske læringsmiljø understøtter børnenes alsidige personlige udvikling gennem det nærvær, den omsorg, indlevelse og positive respons vi møder børnene med.

    Nye børn mødes med interesser og vores bedste intentioner om hurtigt at give dem en tryg og forudsigelig hverdag i vores institution.

    Ved at benytte materialet fra Fri for mobberi/Bamseven søger vi at give børnene helt fra vuggestuealderen og op redskaber til at kunne aflæse hinanden, hjælpe hinanden, give og modtage omsorg mm. Vi er bevidste om at lære børnene at man godt må være forskellige personligheder med forskellige interesser og anerkender også deres forskelligheder. Vi har en ægte interesse for de forskellige familietyper, samlivsformer og kulturer vi møder i vores dagligdag og vi videreformidler den ærlige version til børnene. Det betyder at vi taler med børnene om alt det som ligger mellem vugge og grav, tilpasset deres alder og niveau.

    Vi lærer børnene om medbestemmelse og demokrati i børnehøjde, hvornår man selv kan have et valg eller man må følge flokken. Børnenes stemme kommer eksempelvis til syne når de kan være med til at vælge sange vi skal synge, eller de har indflydelse på hvilket nyt legetøj vi skal investere i til stuen.

    Når vi deler børnene i mindre grupper efter deres behov og det de efterspørger, arbejder vi gerne med børnenes alsidige personlige udvikling, ofte i sammenhæng med andre af de fem resterende læreplanstemaer.

  • 2 - Social udvikling

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse

    Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling?

    Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

    • Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Social udvikling
    • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
    • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer
    • Øve sociale kompetencer
       

    Det er vores opgave at planlægge og udføre aktiviteter på et niveau hvor det enkelte barn har mulighed for at deltage i både mindre og større gruppesammenhænge.

    Vi øver sociale kompetencer som hensyn, forventningsafstemning, aflæse andres ansigtsudtryk, at være dén der er på, vente på tur, dele med andre, lære at sige fra og generelt at indgå i forskellige sociale relationer. Det gør vi blandt andet gennem brug af materialet fra Fri for mobberi, der netop kan give børnene redskaber til at begå sig og indgå i relationer og fællesskaber.

    Vi gør det eksempelvis gennem samlinger, gennem vores daglige dialoger med børnene, når vi hjælper dem med eventuelle konfliktløsninger, eller når vi hjælper dem ind i en leg.

    Gennem vores bevidsthed om at veksle de tre læringsrum går vi foran børnene og styrer dem i en bestemt retning, går ved siden af og vejleder børnene når tingene kører af sporet for dem, og ved at gå bagved dem og ”blot” være observerende, når vi kan se at børnene selv kan mestre deres aktivitet eller leg. Det gør vi samtidig med at vi ser mulighederne i at de kan være aktive/passive deltagere, ”bestemmeren”, dén der er den i de forskellige lege, aktiviteter og relationer/fællesskaber.

  • 3 - Kommunikation og sprog

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

    Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog?

    Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

    • Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kommunikation og sprog
    • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
    • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer
    • Bruge sproget: snakke, (sam-)tale, synge, hviske, råbe, fortælle historier, højtlæsning, sproglig fordybelse i et emne, lege sproget ind gennem sanglege, rim og remser.

    I Birkelunden arbejder vi med kommunikation og sprog på flere niveauer. Helt overordnet sker det blandt andet gennem arbejdet med Læseleg og gennem vores samarbejde med §11 flersprogspædagogerne, hvor vi har koncentrerede gentagne forløb for de børn, som har andet modersmål end dansk, og som har behov for at modtage intensiveret undervisning i dansk.

    Rent praktisk taler vi virkelig meget i vores dagligdag.

    • Vi sætter ord på mange af de ting vi gør, og vi tager os tid til at forklare det som børnene stiller sig undrende overfor.
    • Vi benævner så meget som muligt med ord/farver/størrelse/tillægsord/modsætninger etc., så børnene ad den vej præsenteres for et nuanceret sprog i deres dagligdag.

    • Vi læser højt for børnene ved frokostid, frugt, samling, når vi sammen tilegner os viden om nye emner etc. og taler undervejs og efterfølgende om hvad vi har læst eller lært. Vi gør os umage med at finde litteratur som passer til børnenes niveau, modenhed og
      interesser.

    • Vi sætter ord på vores og børnenes handlinger, for at kunne agere så tydeligt som muligt for alle børn på hver deres niveau.

    • Når vi holder samling kan et af målene med samlingen være at alle børne denne dag har prøvet at sige noget i en forsamling. For nogen børn vil det være lykken at kunne optræde på slap line foran kammeraterne, mens det for andre kræver stor overvindelse og opbakning fra kammeraterne. Især samlingen kan rumme elementer hvor de forskellige læreplanstemaer fletter sig ind i hinanden.

    Samling kan også være et forum til at arbejde med rim og remser, små øvelser med begreber og forholdsord, en understøttelse af børnenes fortælleevne etc.

  • 4 - Krop, sanser og bevægelse

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

    Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes krop, sanser og bevægelse?

    Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

    • Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Krop, sanser og bevægelse
    • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
    • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

    Helt fra det lille barn begynder i vores vuggestue eller den udefrakommende 3 årige begynder i børnehave arbejder vi meget bevidst med barnets selvhjulpenhed. Det er vores overbevisning at jo flere ting barnet kan klare selv omkring personlig hygiejne, af- og påklædning, selvhjulpenhed generelt og desto mere de ved om deres krop og hvordan den fungerer og gør i forskellige situationer, des mere overskud har de til alle de andre de/vi gerne vil med dem.

    Som under kommunikation og sprog hvor fokus kan være at lære at synge sangen hoved, skulder, knæ og tå, vil fokus i dette tema være på, at få koordineret bevægelserne i sangen og peget på de rigtige kropsdele imens.

    I Birkelunden inddrager vi børnene i mange af hverdagens rutiner, i det omfang de kan. Eksempelvis opøver vi nogle færdigheder omkring spisesituationen, hvor børnene inddrages i at køre rullebord, dække bord og lignende ting vi gør omkring spisetid.

    Vi bevæger os på så mange forskellige måder som muligt i Birkelunden. Gennem sanglege, andre lege, aktiviteter i bevægelsessalen og på legepladsen og på ture ud af huset prøver vi at bruge hele vores krop. Vi kravler, går, løber, hopper, hinker, tumler, danser, mm. Vi bevæger os forsigtigt, vildt, stille, larmende og roligt alt efter hvilken aktivitet eller leg vi er i gang med.

    I Birkelunden tilpasser vi vores læringsmiljøer til at kunne rumme rolig leg på stuen, men hurtigt gøre den til et sted med plads til bevægelse ved en samling. Det samme gør sig gældende på legepladsen hvor vi pt. er ved at forny den, så vi kan være endnu mere derude og blandt andet være aktive der.  

    Som noget helt særligt for Birkelunden har vi cykeldage. De forskellige stuer har gennemsnitligt en dag om måneden hvor parkeringspladsen foran huset spærres af og børnene har deres egne cykler med til at køre på. På disse dage og gennem de lege vi leger med børnene derude, ser vi dem opøve nye færdigheder som øget balance, koordinere deres bevægeapparat, samt måske endda lære at cykle.

    Særligt for førskolegruppen gælder at de hvert år arbejder med Slagelses kommunes brobygningskanons tema Min fantastiske krop.

  • 5 - Natur, udeliv og science

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

    Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med natur, udeliv og science?

    Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

    • Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Natur, udeliv og science
    • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
    • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

    I Birkelunden benytter vi vores uderum/legeplads aktivt hele året. Stillesiddende kreative aktiviteter man normalt forbinder med indeliv, rykkes ud på legepladsen under vores overdækninger, samtidig med at vi bruger hele grunden til bevægelsesaktiviteter og leg.

    Mange af årets måneder afholder vi båldage, hvor vi hygger sammen, men samtidig kan tale om hvad ild er og kan og at det står i kontrast til det man kan med vand. 

    Vi bruger den omkringliggende nære natur aktivt. Eksempelvis til at finde insekter i nabomosen, studerer dem og tale med børnene om deres særpræg.

    Vi benytter ligeledes ture ud af huset til at styrke børnenes opmærksomhed på at lægge mærke til årstidernes skiften og de forandringer der sker i naturen. Samtidig oplever vi udelivet med vores sanser, mærker teksturer, oplever farver og dufte, tyngde i de forskellige materialer og deres potentialer.

    Hen over året kan man i Birkelunden opleve forskellige emner og aktiviteter tilpasset årstid og vejr. Det kan være sæbebobler i blæsevejr, vandkamp en varm sommerdag, fokus på de første forårsblomster eller de fugle vi ser om vinteren.

  • 6 - Kultur, æstetik og fællesskab

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle ople­velser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

    Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab?

    Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

    • Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kultur, æstetik og fællesskab
    • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
    • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

    I de kreative aktiviteter vi vælger i Birkelunden lægger vi vægt på processen, barnets medbestemmelse i aktiviteten og oplevelse gennem aktiviteten, fremfor på det færdige produkt, der måske kommer ud af processen. Det giver mange skæve pindsvin i karton og ikke så mange perfekte tegninger med hjem til mor og far. Til gengæld har de personlighed og fortæller en historie om deres barns liv nu og her. Vores vægt er på det vi kan se børnene udvikler af nye færdigheder og kompetencer fra gang til når vi er kreative. 

    I institutionen

    • Tegner og maler vi på forskellige materialer
    • Vi klipper og klistrer alt mellem himmel og jord og efter årstiden og børnenes interesser.
    • Vi besøger biblioteket, hvor vi læser og leger og måske låner bøger med hjem.
    • Vi ser teaterforestillinger rundt omkring i byen hvor der er mulighed for at se børneteater.
    • Vi taler en del om hvordan vi og børnene måske har forskellig kulturbaggrund i vores familier derhjemme, men at man kan være venner alligevel.

    Som tidligere nævnt har vi en bevidst holdning til de ting vi omgiver os med i dagligdagen. Vi har vægge og møbler i neutrale farver, til gengæld er der fuld knald på farverne på legetøj og især de ting vi fremstiller i de kreative processer. Vi omgiver os også med lys der er rart at være i en hel dag.

    Når vi ser teater med børnene er vi opmærksomme på at forberede børnene hjemmefra, så de ved hvad de skal opleve. Efterfølgende taler vi med dem om det de oplevede, var det spændende eller uhyggeligt, har de oplevet noget tilsvarende selv eller kunne de tænke sig at prøve det.

    Når vi holder samling og eksempelvis synger, fortæller vi gerne børnene hvad det er for en sang og hvorfor vi synger den. Vi taler også med dem om den rare følelse man kan få i maven når man oplever det er hyggeligt at synge sammen i et fællesskab. Det samme kan gøre sig gældende når der bliver læst for børnene. 

Evalueringskultur
  • Evalueringskultur

    "Det er ikke et lovkrav at beskrive dagtilbuddets dokumentations- og evalueringspraksis i den pædagogiske læreplan, men det kan være en fordel i udarbejdelsen af læreplanen at forholde sig til den løbende opfølgning og evaluering af indholdet i læreplanen."

    Kilde: Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 50-51.

    I Birkelunden er vi optaget af og skabe en evalueringskultur som hele tiden fremmer udviklingen. Vi arbejder med den sumative evalueringskultur, som står på den cirkulær læring. Vi har fokus på den fremadrettet proces og undervejs kan vi justerer mål og forbedre processen og derved skabe en læring i forløbet. Vi ser eventuelle fejl som et potentiale for udvikling og med en høj grad af mulighed for forbedringer fremadrettet. Vi benytter det redskab om selvevaluering som EMU har udarbejdet i forhold til den ny styrkede læreplan. I det daglige bruger vi et pixi evalueringsskema.

    I Birkelunden arbejder vi kontinuerligt med alle læreplanstemaer, vi ser læreplanen som en helhed, hvor de enkelte læreplanstemaer ikke nødvendigvis kan og skal skilles ad, de ligger implicit i vores tilgang pædagogiske hverdag. Vi arbejder ud fra, at den enkelte gruppe tager udgangspunkt i den individuelle børnegruppe og aktiviteterne tilrettelægges ud fra hvad der optager børnene og hvad den enkelt børnegruppe har brug for.

    I vores hverdag har hver gruppe gruppemøde en gang om måneden, det er her de planlægger månedens aktiviteter og har dialog omkring børnegruppen. Der bliver skrevet nyhedsbrev en gang om måneden i alle grupper til forældrene, hvor de beskriver aktiviteter og uddyber hvorfor de netop arbejder med de temaer/aktiviteter og hvor nyhedsbrevet er et bindeled mellem hjemmet og os i forhold til børnenes hverdag.

    På vores personalemøder har vi fast refleksionspunkt på, hvor vi er nysgerrige på hinandens praksis, hvilken læring vi har draget og hvordan vi sammen kan skabe mere af det gode. Og det er også her vi fællesskab kan sparre med hinanden.

    Vi er i Birkelunden optaget af børneperspektivet og de fællesskaber der er imellem børnene. Det dokumenterer vi igennem billeder, hvor vi fanger børnene i situationer, hvor ”billedet siger mere end ord” Det er en nylig rejse vi har søsat, hvor vi også gerne vil bevæge os væk fra, at det altid er børnene der er i centrum for vores dokumentation, men hvor det er processen vi dokumenter. Der hvor børnene kan samles omkring det de oplevede og genopleve det i billeder.

    Vi udvikler os blandt andet igennem Pædagogiske udviklingsdage, hvor de enkelte grupper skal kigge hvordan de skal omsætte Den ny styrkede læreplan og TOPI positioneringerne af gruppens børn i vores daglige pædagogiske arbejde. Og de skal på dagen sætte nogle overskrifter på det kommende pædagogisk arbejde og hvordan de vil udfylde den pædagogiske ramme.

    På vores årlige Pædagogiske Procesdag, bliver der arbejdet med emner eller kompetence udvikling som skal være med til og styrke og sætte fokus på medarbejderne, så de løbende kvalificeres til arbejdet med den ny styrkede læreplan.

Siden er sidst opdateret 27. november 2020