Evaluering af læreplan (mellembørnsgruppe 4-5 år)
Tema: Bondegårdsdyr
Børnegruppe: Rød Stue (4-5 årige)
Tidsperiode: Marts + April
Læringsmål
Hvad skal børnene lære?
Hvorfor skal de lære det?
Udvide børnenes viden indenfor bondegårdsdyr og hvad de kan bruges til.
Børnene har vist stor interesse for hvad det er for et dyr de spiser i madpakken, så vi griber interessen og lære børnene herom.
Citat fra en af børnene: "Jeg spiser ikke ægte ko eller gris".
Med disse ord, fandt vi det oplagt at lære børnene, at det er ægte dyr vi spiser, de dyr vi også klapper og kigger på ude i naturen.
Tegn på læring
Hvad ser vi i børnegruppen, når børnene begynder at nærme sig læringsmålet?
Da vi har 2 piger i gruppen der ikke spiser svinekød, har samtaleemnet om hvad vi spiser vakt stor interesse. De tilegnede sig ny viden indenfor brugsdyr og hvorfor det er vi spiser dem.
Børnene var meget interesseret i at lære fakta om dyrene, se dem og smage på de forskellige råvare. De fortalte om det de havde lavet af kreative ting, spist, set og hørt om til deres forældre. De kunne videregive nogle fakta om dyrene, som vi egentlig ikke vidste, hvis vi ikke havde haft om dette emne.
Børnenes forforståelse for dyrene, blev undersøgt, de fik ny viden og lærte konkrete fakta om foder, industri og brugen af dyrene, såsom skind og pels.
Vi så disse tegn indenfor læring, ved at de snakkede dagligt om de fakta de fik videregivet, de forklarede hinanden ved frokost når de kiggede i deres madpakker, at spegepølsen kom fra koen, at deres hamburgerryg kom fra grisen og deres æggemad var hønen der havde lagt disse æg.
Metoder og aktiviteter
Alsidig personlig udvikling
Læringsmiljøet skal give børn mulighed for at forfølge, engagere og fordybe sig i det, de er optaget af. De skal undres og være nysgerrige. Her følger vi op på det der røre sig hos børnene. De er nysgerrige om dyrene og hvor kødet vi spiser kommer fra. Vi støtter op om deres nysgerrighed og deres engagement i at lære nyt herom. Ud fra forskellige lege og aktiviteter vil vi udvide børnenes forforståelse og give dem ny viden og erfaring inden for emnet om bondegårdsdyr. Med et fællesskab, medbestemmelse, fælles deltagelse og fordybelse med nære relationer i aktiviteter og lege, støtte børnenes dannelse, selvtillid og lysten til at udforske videre.
Sociale kompetencer
Sociale kompetencer udvikles når vi er sammen i fællesskabet, drager omsorg for hinanden og viser empati. Børnenes sociale kompetencer styrkes og dannes i et fællesskab, hvor der er plads til at kunne udfoldelse sig. Blandt andet i lege, i samarbejde og hvor de kan hjælpe hinanden med opgaver. Ved dette tema, bliver børnene anerkendt, både i deres relation til hinanden, men også i hver deres forståelse omkring deres viden om dyrene. De blev lyttet til når de sagde noget til samling, de oplevede at være en del af en fælles gruppe på vores bondegårdstur, hvor de støttede hinanden, hjalp hinanden ved fodringen, og sørgede for at alle var med rundt. De legede også alle sammen, da de var på uvant grund. Ved legen
Alle mine kyllinger gav de hinanden plads i legen, de accepterede hinandens valg og hvis nogle af børnene tragte sig væk til sidst.
Ved projektet ”Malke en ko” var de rigtig gode til at hjælpe hinanden, når deres yver drillede og/eller de syntes det var for hårdt.
Krop, sanser og bevægelse
Barnet lære gennem kroppen, og ved at barnet får kropslige erfaringer, kreativitet og leg, dannes der fysisk og psykisk trivsel.
Under dette tema satte vi sanserne på prøve, især smagssansen. Her smagte vi på de forskellige råvare der kom fra dyrene. Dette satte nogle grænser som skulle overvindes for nogle af børnene. Det lykkedes og de fik en succesoplevelse ud af det. De overvandt en egen grænse for at udfordre sig selv. Vi legede også Alle mine kyllinger, her deltog de aktivt, og hvor regellegen og kreativiteten indenfor de fysiske gøremål var i fokus.
Kommunikation og sprog
Børn kommunikere allerede fra spæd, og bruger det gennem hele livet. Det er en væsentlig egenskab i barnets dannelse, for at kunne agere sammen med andre mennesker. Barnet lære at kunne kommunikere i samspil og i nære relationer ved forældre, andre børn og pædagogisk personale.
De lære det kommunikative ved at være nysgerrige, stille spørgsmål, lege, lytte og føre dialoger i forskellige sammenhænge og situationer.
Ved dette emne, styrkede sprogets egenskab ved turtagning til samling, hvor de lyttede til hinanden, var nysgerrige og stille spørgsmål. Vi lavede små faktakort, som vi snakkede ud fra, og et vendespil med billeder af dyr, som blev husket og talt om.
Natur, udeliv og science
At inddrage naturen, udelivet og science i børnenes dagligdag, vil skabe nogle af de første erfaringer i at bruge naturen som læringsrum. Der er mange følelsesmæssige og kropslige sanser i naturen og så længe barnet er nysgerrig på at eksperimentere og udforske, giver det god læring at bruge naturen som miljø.
Vi brugte naturen til at lave noget æstetisk, hvor vi lavede et kreativt produkt (kæpheste). Vi lavede et science forsøg med æg, for at vise hvad varme kilder (kogt vand og stegning) kan gøre ved et æg til forskellige retter.
Vi var også en tur i skoven, hvor vi kiggede på køer.
Kultur, æstetik og fællesskab
Vi lærer det gennem dagligdagen, rutiner og børnehavens kultur, i at være kreative og indgå i fællesskaber ved både leg og aktiviteter gennem dagen.
Da dette tema blev vores fokus, var af baggrund for at der er nogle børn i gruppen der grundet religion ikke spiser svinekød. Dette blev forklaret for de øvrige børn, om at vores kultur kan være en del anderledes end hvad vi kender.
Børnene fik viden i industri omkring brugsdyr. De lavede flere kreative produkter ud fra de ting de havde lært om dyrene. De indgik i et fællesskab i flere sammenhænge, både ved lege, til samling, ved bondegårdsbesøget og ved de aktiviteter der blev sat i gang, både af dem selv og de voksenstyrede.
Processen
Krop, sanser og bevægelse
- Vi smager på de forskellige fødevare lavet af diverse dyr. Her sluttede vi temaet med en maddag, hvor de fik prøvet deres smagssanser. De smagte på kyllingelår, æggekage, hårdkogte æg, gedeost, drak sødmælk og fik pasta med hakket oksekød. Nogle børn var lidt skeptiske med at skulle smage nye ting, med de gjorde det og de fleste kunne lide det. Derudover lavede vi en båldag indenfor science om hvad man kan med et æg. Her viste vi børnene et råt æg. Derefter forklarede vi hvad der skete med ægget når det blev kogt i vand. Vi smagte på det, og børnene kunne godt genkende de æg derhjemme og fra deres madpakker. Så forklarede vi og viste hvad der skete når man stegte det. Det blev til spejlæg og alle børn kunne lide dem. Der var nogle få børn der ikke havde prøvet at få spejlæg før. Så viste vi og forklarede hvad der skete med et æg, når man rørte rundt i ægget mens det blev stegt. Det blev til røræg, det kendte de fleste af børnene, dog kunne mange ikke lide at spise det.
- Vi legede Alle mine kyllinger på en tur dag. Her deltog de aktivt, skiftevis var de enten ræv, hønemor eller kylling. De kendte godt legen og vidste hvordan man legede denne regelleg.
Kommunikation og sprog
- Vi vil anvende vendespil med de forskellige bondegårdsdyr. Her snakkede vi om dyrene vi vendte i spillet. Især de børn der havde svært ved det danske sprog, lærte hvad de forskellige dyr var og så ud.
- Vi lavede små kort af en gris, ko, høne, ged, får og hest med fakta om dyrene. Der stod alt fra foder, alder, drægtighed, beboelse, vægt og slagtning. Her sad vi hver dag til samling hvor vi havde et dyr om ugen som fokuspunkt. Vi snakkede om hvert dyr, hvor børnene først fik lov til at gætte om dyret, og herefter fik viden om dyret. Alle børn deltog aktivt til samling, rakte hånden op når de ville gætte eller vidste noget omkring dyret. Her lærte de meget om turtagning, lytte til hinanden eller kunne føre videre på samtalen med deres egen viden ud fra hvad deres venner vidste.
Natur, udeliv og science
- Under science lavede vi de forskellige retter med et æg. Vores plan var også at se hvad der skete når man rystede fløde. Grundet tidspres og forglemmelse fik vi ikke lavet dette forsøg.
- Ved natur og udeliv, brugte vi vores turdage om mandagen til at gå en tur til skoven, her var der køer der græssede. Vi snakkede om at dyrene bor i naturen, og vi har dem i stalde for at passe, pleje og bruge dem som brugsdyr. Vi brugte også en turdag til at finde kæppe, til vores kæpheste
- Vi havde også en plan om at skulle samle pinde til at prøve at lave vores egen rede. Dette projekt kom vi desværre ikke i gang med.
Kultur, æstetik og fællesskab
- Vi laver en ko og gris figur af træ. Her finder og klipper børnene de fødevare ud fra reklamer, der skal sidde de forskellige steder på dyret.
Dette projekt blev ikke færdiggjort. Vi havde malet en ko og en gris på vores trætavle. Men da forældrene havde overset at de skulle medbringe reklamer til vores projekt, kunne vi ikke færdiggøre projektet indenfor tidsrammen.
- Vi lavede kæpheste under vores temauge omkring heste. Børnene fandt hver deres kæp i skoven, snittede eller pillede barken af træet. De klippede et hestehoved ud, hvor vi fik sat dem på kæppen. Børnene valgte selv farven på hesten og dens manke.
- Under får tema, klippede de alle et får ud af karton og paptallerkener. Her limede de uld på i valgfrie farver og nuancer.
- Under gris tema lavede alle børn en gris på en perleplade, som blev strøget og taget med hjem.
- Under ged tema klippede alle børn en gedemaske.
- Under ko tema fik alle børn lov til at malke en fiktiv ko. Hvor vi havde bundet en latexhandske under en skammel, lavede små huller i fingrene og havde hældt mælk i. De fik hver deres ”ko” og skulle malke handsken tom i deres balje. Børnene var meget koncentrerede og var gode til at hjælpe hinanden.
- Under høns tema fik hvert barn en ballon, der symboliserede en høne. Her var der tegnet op på gulvet hvilket vilkår og plads hønsene boede under. Alt fra om det var burhøns, skrabe høns eller fritgående høns. Her skulle de først lægge deres ballon/høne i den optegnede firkant. Herefter fik de lov til selv at stå 13 mennesker i en kvadratmeter. De stod der i 2 minutter, hvor det første barn råbte op om at det var kedeligt. Vi tror også hønsene synes det kedeligt.
De klippede også deres egen høne ud, som blev hængt op i garderoben.
Vi besøgte en bondegård ”Lykkebjerg bondegårdsferie”. Her var børnene meget spændte og glade for at vi skulle ud og besøge nogle dyr. Her fik de lov til at fodre får, heriblandt give et lille lam mælkeflaske, æsel og geder. De samlede æg i æggebakker og fik kigget på heste, kaniner og køer. De fik lov til at køre i hestevogn, dog trukket afsted af en traktor. En super god dag, hvor alle børn deltog aktivt og snakkede længe om de ting de så og fik viden om.
Efter dette besøg, skulle børnene vælge et bondegårdsdyr de ville male. Ud fra de dyr de havde oplevet, malede de en hund, kat, ged, får , grise og en ko.